Hvor jeg står lige nu.

Tror hellere, at jeg for min egen skyld må lave en status over hvem jeg har været og er lige nu, så jeg har noget at gå ud fra med det her dagbogshelvede.

Det der sker lige nu er at jeg i over en uge har gemt mig i min lejlighed og gjort rent. Jeg burde egentlig arbejde på et projekt på skolen, men mit hoved har banket mig tilbage til en sørgelig eksistens fra min fortid, Oliver version 2.0.

Den model blev egentlig patchet og fikset op til den skinnede nye model Oliver 3.0, som jeg burde være for tiden. Den model blev udarbejdet efter en lang og dyr fejlfindingsprocess. Et halvt år hos psykolog, utallige timer brugt i kamp med Systemet og tid til at tilegne sig kompetencer. Et næsten fuldt funktionel menneske der kunne fungere ude i verden på egen hånd, med alt hvad der hører til for at være med blandt de rigtige mennesker.

Men nu har jeg så smadret det ved at falde i en grim, ond cirkel.
Det startede fint nok, nyt projekt på skolen, kom okay igang. Til mellem evalueringen faldt jeg efter flokken og min planche på væggen så godt nok sølle ud i forhold til det de andre havde leveret. Så jeg tog en dag fri til at indhente det tabte samle lidt energi til at møde på skolen mandag med et nyt produkt. Det blev ikke til noget, min hjerne (som så ofte er min Nemesis) havde skubbet det ud til siden og intet blev lavet, så jeg prøvede at tage mandagen frit til at ordne det, men det var lige noget rengøring og noget tøjvask, så det blev heller ikke der.

Nu er det torsdag og jeg er ikke nået videre. Mit hoved har sat mig på en karrusel af tanker der gør det umuligt for mig at få lavet noget. Lad os se om jeg kan formulere den:

1: Jeg skal altså have lavet noget på det her projekt.

2: Det er lettere at komme igang når jeg ikke skal tænke på opvask eller oprydning så det klarer jeg lige.

3: Nu er der ikke mere tid idag, jeg må hellere tage i skole for at få tvunget mig selv igang.

4: Jeg tør ikke tage i skole uden at have lavet noget, så jeg må hellere få forberedt noget hjemmefra.

5: Jeg bruger imorgen på gøre mig klar så jeg kan tage i skole i overmorgen.

...Og tilbage til start.

Desuden kan man indsætte tilfældig prokrastineringer hele vejen igennem (dumme internet spil, læse Shakspeare, snakke med kæresten...)

Suk, det er det samme gamle lort fra dagene med socialangst, min hjerne har lavet en fin ruschebane fuld af olie der kører i ring, jeg har brug for at blive sparket ned til den skole og opdage at jeg ikke bliver udstødt fordi jeg har været væk, på trods af frygten for det.

Det er næsten værre nu her, for jeg kan sidde på min piedestal, højt over mig selv og se alt det jeg gør forkert samtidig med at jeg gør det, jeg kan gennemskue alle min hjernes tricks og jeg ved hvad løsningen er, men samtidig er jeg for meget en kylling til at turde gøre noget ved det.

(Og få snakket med en psykolog om det her, jeg mangler værktøjer til at slå det væk med, hvis bare jeg havde de 750 kr i timen til min gamle trofaste hjernevrider eller overskudet til at gå gennem de gratis tilbud. )