tirsdag den 24. februar 2009

Sjov med t-shirts

Jeg ville gerne have noget som at jeg selv havde lavet i min julegave til kærestedyret og hun har utrykt at hun er glad for de tentakelmonstre jeg tegner en gang imellem. Så jeg lavede et par t-shirts til hende.

Først har jeg tegnet et motiv, scannet det og bygget det om til vektorgrafik på computeren. Det blev så printet på transferpapir der så blev presset over på en standard t-shirt fra H&M.


Den anden krævede lidt mere arbejde. Motivet er malet direkte på t-shirten med tekstilmaling, det tager en del lag at få det helt klart hvidt og pænt. Tilgengæld slipper jeg fri af de begrænsninger der er ved at trykke på tøjet og får mulighed for rigtig at bruge hele formen på kroppen.
Juleaftent blev min kærestes søster så imponeret med resultatet at hun straks bestilte en til hendes egen kærste. Hun var ikke helt sikker på motivet ud over at det skulle være noget med enten vikinger eller myreslugere, så jeg malede begge dele. Igen går motivet hele vejen rundt om torsoen.
Det er meget sjovt at lave denne her slags design, det kan være jeg finder på mere senere.

lørdag den 21. februar 2009

Mine erfaringen som skomager

Sko er altid et problem når man skal reenacte sådan noget middelalder, de er enten mægtig dyre eller også er de mægtig grimme, så jeg besluttede tidligt at jeg hellere selv måtte lave mine egne sko.

Mit første forsøg på skomageri blev efterladt dybt i de svenske skove, jeg byggede dem ud fra nogen løse instruktioner på internettet og uden den store erfaring i lædersmederi. Meningen var at de skulle holde til 6 dages liverollespil i Dalarna, men allerede den første dag var de gået fuldstændig fra hinanden. Heldigvis havde jeg sørget for at have ekstra læder med mig, så jeg brugte resten af ugen på at sidde ved bålet og snitte mig et nyt par, som jeg så nåede at blive færdige med et par timer inden afslutningen, resultatet kan ses nedenfor:

Min kæreste kunne se at jeg havde brug for noget hjælp så julen efter fik jeg en mægtig gave, et sæt af det gode læderværktøj og Skoboken, den dejlige svenske bog med ti modeller på vikinge og middelaldersko. Herfra lavede jeg så mit nuværende par, et par snøresko fra 1400 som er vældig behagelige. Som tak lavede jeg også et par til kæresten, men de blev for små (str. 34-35!)
Hvis nogen mangler et par i den størrelse er de billigt til salg!

Den stakkels unge dame kunne jo selvfølgelig ikke gå rundt barfodet så jeg har lavet hende et par støvler i gedeskind, med bes og alt den slags, det begynder at se rigtigt ud nu. Jeg er også igang med et par til mig selv, men jeg opdagede at jeg havde syet det forkerte overlæder på sålene, så det hele måtte pilles op og jeg samler mod til at gå igang igen.


Derudover er jeg igang med mit første par på bestilling til Maria, hun får et par baseret på Bocksten mandens men med remme i stedet for.

Bæltetaske

Her er mit forsøg på at lave en bæltetaske fra 1400 tallet eller deromkring, den er ikke baseret på nogen specifik kilde eller fund, men mere den generelle stil for tasker.
Vægtene på forsiden er et par som jeg fik billigt af Simon fra AAMS. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at afprøve tasken i felten, men jeg lærte en del om hvad man ikke skal gøre når man laver denne her slags ting, såsom at sy den på vrangen i for tykt skind og samlingen i toppen.

Lidt af mit sortiment

Jeg sælger et par forskellige træting til kvindehåndværk når jeg er på middelaldermarkeder, her er lidt af det jeg laver til salg:


Træbrikker til brikvævning, jeg synes det er synd at man kun kan finde papskiver eller hundedyre hornskiver ude i verden, så jeg laver en mellemting af tyndt (3mm) fyrretræ til en overkommelig pris og så er de bedre at bruge.

Skytterne er også i fyrretræ og er den mest populære vare, de er slebet helt fine i hånden.

Til sidst er der en hest, som jeg snittede til min kærste da vi var på bornhold første gang, den er praktisk når man væver bånd, har jeg ladet mig forstå.

torsdag den 19. februar 2009

Marias nye nålehus

som jeg har lavet, punslingen er baseret på en mariahøne og blomstermønster fra et middelalderligt manuskript.




Stroppen er lavet efter Mikkel Frederiksens design og læderet er behandlet med læderolie for at give det noget "weathering."