Og så op igen

Ikke for at virke bipolar, men nu kører det sgu.
Skolen er sat på skinner igen, der er alt for meget at indhente her i den sidste uge: Plan, snit og opstalt, model i 1:50 og en masse plancher, men samtidig en følelse af at det faktisk bliver et okay lille skur, så det bliver rart at arbejde videre.

Og så ringede tante Ulla og sagde at hun havde skaffet mig chancen for et job i Arkitema, et af de store arkitektbureauer i byen, med næsten 300 ansatte på landsplan. Jobbet er selvfølgelig ikke som arkitekt, men bare at arbejde med som arbejdskraft på diverse ting som rigtige arkitekter er for dyre til.

Jeg tror at det her er en karmisk tilbagebetaling, mine forældre skaffede Ulla et job hos en af deres gamle venner som kontordame i et firma i København og hun har nu lobbyet så jeg idag kunne ringe til en af seniorpartnerne og høre. Håber snart han ringer tilbage så jeg kan komme til en jobsamtale.

Det skræmmer mig lidt at skulle til sådan en samtale, men det hele er gået så stærkt at min hjerne ikke har nået at blokere for mig, så forhåbentlig kan jeg tage det i lidt mere stiv arm end hvis jeg skulle ud og søge uopfordret.

Fuck, jeg håber det virker, så er jeg sgu på den grønne gren, hvis bare for et øjeblik.