torsdag den 23. juli 2009

Så er den i boksen!

Nu fik jeg endelig taget mig sammen og fik den bygget til Pixi, en mægtig boksvæv. Selve boksen er lavet i MDF plader samlet på topmoderne vis med kiks og PVAC, mens rullerne er i kraftigt bøgetræ. Boksen er 40x20 cm og omkring 17 cm høj.


Selve opvindingsrullerne er låst ved at tværpinden støder imod en flytbar pind i et af hullerne, det fungerer fint, dog skal jeg lige have opgraderet den flytbare pind så den er lettere at få fat på.


Her er den så sat op til spjældvævning af min kyndige kæreste, bare et simpelt bånd til afprøvning. Også første gang hun prøver det med spjæld i stedet for brikker. Det var lidt tricky at få vundet snorene lige op, men det virker fint.


Og her ser vi så den unge dame der er igang med vævningen, frygteligt sent på aftenen, men hun var ikke til at få fra sit nye legetøj.


Og her er så resultatet af arbejdet, et fint lille bånd.


Det snedige ved boksvæven er jo at man kan stille den fra sig når man vil, og tage den med rundt til alle de sjove markeder.
Nu hvor jeg har fået lavet en prototype er jeg ved at forberede næste version, helt i bøg, med historiske samlinger og snedig tandhjul. Jeg skal bare lige lære at dreje træ først... og lave tappede samlinger... og finde et bredt stykke træ. Men det er lige på trapperne!

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hejsa, hat du en kilde eller et ca årstal på boksvæven? Og vil du dele dine historieke kilder om samlingerne?

Mvh Anna :)

Unknown sagde ...

Hejsa

Har du en kilde på bruges af boksvæven i middelalderen eller på samlingerne?

Mvh Anna